Skip to main content
Please wait...

terms-da

NetRange Generelle brugerbetingelser for Smart TV

 

Dit internetforbundne TV (»apparat") anvender en internet-servicefunktion (»portal"). Det gør det muligt for dig vha. internettet at gøre brug af tjenester, indhold, software og produkter fra tredjeparter. Derudover modtager du adgang til at åbne internetindhold.

A. Generelle vilkår

 

1. Dit forhold til NetRange

NetRange MMH GmbH (»NetRange”) er din kontraktpartner for brugen af portalen og alle de produkter, du kan få adgang til via portalen eller tredjeparter, som fx tjenester, software og servicefunktioner (“apps”). NetRanges generelle brugerbetingelser omfatter brugen af portalen, adgang til appsene, adgang til at åbne internetindhold og repræsenterer en juridisk bindende aftale mellem dig og NetRange. Disse generelle brugerbetingelser supplerer betingelserne og ansvarsfraskrivelses-klausulerne, som blev leveret til dig, da du købte dit udstyr, og har ikke indflydelse på gyldigheden af disse.

2. Godkendelse af de generelle brugerbetingelser

Brugen af portalen forudsætter, at de generelle brugerbetingelser accepteres. Samtidig skal du være myndig ifølge det retssystem, som du hører ind under, medmindre du handler efter forudgående aftale med din juridiske repræsentant ifølge det retssystem, som du hører under. Hvis du ikke accepterer de generelle brugerbetingelser - også kun delvist - kan adgang til portalen og appsene ikke garanteres. Gennem brugen af portalen accepterer du, at de nuværende generelle brugerbetingelser er juridisk gældende for dig. Derudover bekræfter og accepterer du, at din brug af den betragtes som en godkendelse af de generelle brugerbetingelser.

3. Ændringer af TV´et

Apps kan hentes via dit TV vha. portalen. Adgang til disse apps kan udelukkende garanteres, hvis TV´et ikke er blevet ændret på nogen måde. Du accepterer, at du ikke ændrer på TV´et eller prøver på det. Du accepterer, at du ikke omgår tekniske foranstaltninger for at kontrollere adgang til særligt indhold eller rettigheder til sådant indhold, eller prøver på det. Du accepterer, at du ikke omgår kopibeskyttelsessystemer eller prøver på det. Du accepterer, at du ikke enkrypterer kryptografiske krypteringsnøgler eller prøver på det. Du vil heller ikke ødelægge sikkerhedsfunktioner, der er implementeret i TV´et, eller prøve på det. Du accepterer, at TV´ikke må anvendes til uautoriserede formål, ulovligt eller i modstrid med reglerne.

4. Brug af portalen og appsene

Brugen af portalen og appsene forudsætter en fungerende internetforbindelse. Portalen leveres af NetRange uden garanti. Formidlingen af adgangen til at åbne indhold fra internettet eller portalen kan være begrænset eller fjernes på ethvert tidspunkt og uden forvarsel. NetRange giver ingen garanti for permanent adgang til en bestemt app. NetRange har ret til at tilpasse eller inkludere apps på ethvert tidspunkt. NetRange er autoriseret til at ændre portalens funktioner - fx gennem udbygning eller fjernelse af funktioner eller servicefunktioner - efter eget skøn.

5. Registrering

Adgang til portalen kan kræve registrering, oprettelse af en brugerkonto og/eller et gebyr. Registreringen kan kræve fremlæggelse af personoplysninger og valg af et unikt og hemmeligt kodeord. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med NetRange´s retningslinjer for databeskyttelse og gældende databeskyttelseslove.

Dine personoplysninger skal være komplette, korrekte og sandfærdige. NetRange forbeholder sig ret til at blokere brugerkonti, hvis de blev oprettet på en uhæderlig måde og/eller strider mod de generelle brugerbetingelser.

6. Rettigheder for software og intellektuel ejendom

Under bestemte omstændigheder vil du have brug for ekstra software for at bruge portalen eller have adgang til bestemte apps. Af og til blev speciel software leveret til dig, da du købte TV´et, og du vil modtage ekstra software i fremtiden. Softwaren er for det meste indbygget i TV´et og er ikke tilgængelig for dig som bruger. Den installerede software er tredjeparters ejendom.

Når du anvender softwaren, accepterer du, at du ikke afmonterer, dekompilerer, går tilbage til tidligere stadier af softwaren eller ændrer den. Derudover accepterer du, at du ikke anvender softwaren til at udvikle afledte produkter, og ikke udsteder underlicenser af softwaren, distribuerer softwaren eller anvender den til uautoriserede formål, ulovligt eller i modstrid til reglerne.

De nuværende generelle brugerbetingelser og alle licensaftaler, der er forbundet hermed, gælder for brugen af denne software. De pågældende licensaftaler gælder for anvendelsen af softwaren gennem tredjeparter.

Du tilsidesætter ikke ejendomsrettighederne for softwaren under anvendelsen af softwaren. NetRange forbeholder sig alle rettigheder til softwaren og andre intellektuelle ejendomme såsom ophavsret, patentrettigheder og rettigheder til kommercielle mærker og mærkenavne.

7. Udelukkelse og begrænsning af ansvar

NetRange påtager sig ikke noget ansvar i tilfælde af, at portalen eller en app ikke dækker brugerens krav, eller at anvendelsen af portalen kan finde sted på det ønskede tidspunkt uden begrænsninger eller afbrydelser. NetRange påtager sig intet ansvar for informationer, indhold, der er tilgængeligt via portalen og internettet, og brugen og pålideligheden af disse informationer/dette indhold. Dine specielle garantier blev overdraget ved købet af dit TV. Gyldigheden af disse garantier, inklusive de ansvarsfraskrivelser, der er forbundet hermed, fortsætter med at gælde.

NetRange betaler ikke skadeserstatning pga. hændelige, indirekte eller atypiske skader. Derudover accepteres ingen følgeskader (det indebærer tabt fortjeneste eller tabte opsparinger) eller straferstatninger eller skadeserstatning i tilfælde af datatab eller afbrydelser af driften, der stammer fra brugen af TV´et, portalen eller en app eller er forbundet med disse. Det spiller i den forbindelse ingen rolle, om disse skader er baseret på civile lovbrud, en garanti, en kontrakt eller anden juridisk teori - selv hvis muligheden for sådanne skader var påtalt over for NetRange, eller de er bevidst om sådan en mulighed. Maksimalt er NetRanges samlede ansvar for skader (uafhængigt af årsagerne) i alt på det beløb, som du betalte for TV´et. Det tidligere nævnte udelukkelseskriterium gælder ikke i tilfælde af grov uagtsomhed, bevidste handlinger eller skader ift. liv, legeme eller helbred. Samtidig gælder dette punkt i størst muligt omfang ifølge den gældende lovgivning for disse betingelser.

8. Generelle bestemmelser

I tilfælde af at NetRange ikke benytter eller implementerer rettighederne eller retsmidlerne, eller rettigheder eller retsmidler, som gælder for NetRange i overensstemmelse med den gældende lovgivning, så accepterer du, at dette ikke betyder, at NetRange formelt giver afkald på disse rettigheder, og at de gældende rettigheder eller retsmidler fortsat står til rådighed for NetRange. Du accepterer, at NetRange sender meddelelser til dig via portalen om ændringer af de generelle brugerbetingelser etc. I det tilfælde vil NetRange bede dig om igen at godkende de ændrede generelle brugerbetingelser.

I tilfælde af at en domstol anser et punkt under disse generelle brugerbetingelser som juridisk uvirksomt, så slettes det pågældende punkt fra de generelle brugerbetingelser. De resterende generelle brugerbetingelser berøres imidlertid ikke heraf. De resterende generelle brugerbetingelser er fortsat i kraft og kan håndhæves.

Du accepterer det ikke-eksklusive ansvar i forhold til det pågældende lands lovgivning. Du accepterer, at NetRange også har ret til at anmode om foreløbige forordninger [eller anden lovmæssig beskyttelse, der haster tilsvarende] inden for rammen af et retssystem. FN´s aftale vedrørende internationalt salg af varer gælder ikke for de nuværende generelle brugerbetingelser. Brugen af CISG afvises hermed kategorisk.

B. Apps

 

1. Definitioner

Apps er audiovisuelle elementer og ideer, som tilbydes af NetRange eller tredjeparter. Blandt andre ting indeholder de datamateriale, film, videoer, fotos, software, spil. Designs, grafik, billeder, musik, lyde, informationer og andet materiale, inklusive afledte produkter, eksisterende og fremtidige arbejder, i alle medier og alle formater. Apps dækker en lang række tjenester og funktioner, som NetRange eller tredjeparter tilbyder, og som typisk er tilgængelige via internettet. Blandt andre ting inkluderer de tilgængeligheden af musik, film, video, nyhedsudsendelser, blogs, chattjenester, brug af sociale netværk, informationer, indkøb, provision, salg, køb, leje og rådgivning om dit TV.

2. Brug

Brugen af alle apps, som portalen indeholder, er udelukkende begrænset til personlig, ikke-kommerciel brug. Andre anvendelser er forbudt.

3. Registrering

Adgang til appsene kan kræve registrering, oprettelse af en brugerkonto og/eller gebyr. Registreringen kan kræve fremlæggelse af personoplysninger og valg af et unikt og hemmeligt kodeord. Dine personoplysninger håndteres i overensstemmelse med serviceudbyderens retningslinjer for databeskyttelse og gældende databeskyttelseslove. Registreringen og oprettelsen af en brugerkonto samt gebyrernes størrelse i forbindelse med en tredjeparts-app, som er forbundet med udgifter, er underlagt retningslinjerne og de generelle brugerbetingelser for indholdet af de pågældende tredjeparter.

4. Ansvarsfraskrivelse

Apps som hentes via portalen er ikke underlagt NetRanges kontrol. Dit TV gør det muligt for dig at få adgang til disse apps og modtage dem via internettet. NetRange har ingen redaktionel indflydelse på alle appsene, som stilles til rådighed af tredjeparter, og som du modtager på dit TV gennem portalen. Derfor påtager NetRange sig intet ansvar for appsene, indholdet af dem, deres karakter, eller hvordan de bearbejdes. NetRange kan ikke garantere for den fuldstændige eller rettidige bearbejdning af appsene samt for korrekthed, nøjagtighed, pålidelighed af indholdet. Du har forstået og accepterer, at du bruger appsene på eget ansvar.

5. Apps-ejeres rettigheder

Apps kan være beskyttet gennem ophavsrettigheder eller andre rettigheder for intellektuel eller anden ejendom. Under bestemte omstændigheder opnås licens eller autorisation til at benytte en særlig app på eget ansvar og for egen regning. Du forstår, at du er ansvarlig for at sørge for at få de nødvendige licenser eller autorisationer. Du forstår, at du alene bærer ansvaret for skader, som opstår pga. manglende evne til at få de pågældende licenser eller autorisationer. Du accepterer, at NetRange ikke er ansvarlig for din brug af indholdet.

C. Databeskyttelse

Der ligger NetRange meget på sinde at beskytte dine personoplysninger, som du giver til NetRange. Af og til vil NetRange anvende "cookies" for at indhente og gemme nogle af dine personoplysninger med henblik på at sikre portalens funktionalitet (fx for at gemme din indstilling af land og din accept af disse generelle brugerbetingelser).

Gennem brugen af portalen og godkendelsen af de gældende generelle brugerbetingelser accepterer brugeren, at denne brug er forbundet med reklamer og kontakt gennem meddelelser fra NetRange eller tredjeparter, eller nuværende meddelelser, nyhedsbreve og andet materiale, hvis det er nødvendigt. Reklame og kontakt er en del af portaltjenesten; der er ingen registrering. Særlige tjenester eller særligt indhold er muligvis ikke egnet for mindreårige eller andre brugere.

D. Kontaktoplysninger

Portalen leveres til dig af NetRange MMH GmbH, Mönckebergstr. 22, 20095 Hamborg, Tyskland. Du kan kontakte os via e-mail til info@netrange.com. Du kan også læse disse generelle brugerbetingelser online på http://www.netrange.com/terms.

 



 

About

As a pioneer in Smart TV and automotive portals and ecosystems, NetRange provides a global, cloud-based app portal with fully copyrighted content, including: world-leading VoD services, linear TV channels, sports, music, and games. We offer all entertainment apps for tier-one CE manufacturers and global operators. Our mission is to build a sustainable app portal that creates value for end-users, while also utilizing the portal product for business clients to generate continuous revenue and help brands establish closer customer relationships with their end-users.